Kender du alle reglerne

På denne side kan du læse alle regler omkring studenterhuen

Nice to know

Har du styr på de mest almindelige regler for studenterhuen? Studenterhuen har eksisteret i mange år. Studenterhuen fik for alvor sit comeback i 1980’erne. Det var de såkaldte “yuppier”, som var en generation af unge mennesker med styr på livet, som sås i det danske gadebillede – mest i København.

Det var i denne periode, at antallet af studenter eksploderede. Studenterhuen blev et symbol på unge mennesker med en kompetencegivende eksamen til næsten alle slags videregående uddannelser. Det var her, at yuppierne begyndte at opfinde ritualer, og det er disse ritualer næsten alle studenter den dag i dag stadigvæk hylder.

Studentervogn og studenterkørsel fra EventTrucks.dk studenter fra Aarhus Business College med hhx studenterhue
Huen

Huen – Studenterhuen må ikke bæres, før alle eksaminerne er overstået. Det bringer uheld.

Hilsner fra venner – Venner, bekendte og klassekammerater kan skrive på indersiden af studenterhuen. Dette skulle efter sigende bringe studenten held i fremtiden.

Autograf – Venner, bekendte og klassekammerater kan signere studenterhuens inderside med deres autograf.

Bid i skyggen – Studentens bedste venner skal bide i studenterhuens skygge. Biddet skal være så hårdt, at afmærkningen af tænderne kan ses i skyggen.

Den sidste eksamen – Den sidste og endelige eksamenskarakter skal skrives i midten af studenterhuen.

Dumpet – Den student, der har dumpet hue eksamen, skal have sin hagerem/stormrem på under ALLE studenterfesterne.

Vågen i 24 timer – Studenterhuen skal vendes om (ligesom en kasket), så skyggen sidder i nakken, hvis studenten har været vågen i mere end 24 timer i træk.

12 tal i huen – De studenter, som har fået 12, som deres sidste karakter, skal løbe efter studentervognen indtil det første stop.

Største huemål – Studenten med det største hattemål skal give en hel kasse øl til klassen.

Mindste huemål – Studenten med det mindste hattemål skal give en hel kasse øl til klassen.

Højeste karaktergennemsnit – Studenten med det højeste karaktergennemsnit skal give en hel kasse øl til klassen.

Mindste karaktergennemsnit – Studenten med det laveste karaktergennemsnit skal give en hel kasse øl til klassen.

Firkant i svedbåndet i studenterhuen – Der skal klippes en firkant i svedbåndet, hvis studenten har drukket en hel kasse øl indenfor 24 timer.

Ølkapsel som hestehale – Der må bindes en ølkapsel fast til studenterhuen, hvis studenten har drukket en hel kasse øl på under 24 timer.

Solopgang – Der må klippes en trekant ovenpå firkanten i studenterhuens svedbånd for hver solopgang studenten har set.

Opkast – Den student, som kaster op pga. for meget alkohol, skal have et trekantet hak i skyggen/skærmen på studenterhuen.

Udpumpning – Hvis studenten skal til udpumpning pga. for meget alkohol, skal skyggen/skærmen på studenterhuen fjernes/klippes af.

Kys = Firkant i huen – Hvis studenten får et kys fra en person, som studenten ikke tidligere har været i forhold med, giver det en firkant i svedbåndet på studenterhuen.

Frække aftaler – Får studenten anskaffet sig nogle frække aftaler i løbet af sommerens mange studenterfester, skal aftalerne skrives på indersiden af svedbåndet.

Kæresten smutter – De studenter, som mister deres kærester, skal have fjernet begge metalknapper på siden af studenterhuen.

Telefonnumre – De studenter, som får scoret sig mere end 5 telefonnumre, skal vende yderbetrækket på deres studenterhue omvendt, så korset sidder i nakken istedet for foran.

Kys fra samme køn – Hvis studenten kysser en person af samme køn, skal korset på studenterhuens front vendes på hovedet.

Scoring af samme køn – Korset på studenterhuen skal fjernes.

Sex med huen ovenpå hovedet – Der skal klippes et lyn i studenterhuens svedbånd, hvis studenten har sex med huen på.

Scor din lærer – Hvis studenten har haft sex med sin lærer, skal det hvide yderbetræk fra studenterhuen fjernes helt.

Beundrer – Personer, som er lune på studenten, skal skrive på studenterhuens læderkant.

Scor en sygeplejeske – Studenten, der scorer en sygeplejeske eller en læge, skal have fjernet studenterhuens storm-rem.

Sex med kæresten – Der skal klippes et hjerte i studenterhuens svedbånd, hvis studenten har haft sex med sin kæreste med studenterhuen på.

I vandet uden tøj på – Der skal klippes en bølge i studenterhuen, hvis studenten hopper i havet, havnen eller søen kun iført sin studenterhue.

I vandet uden tøj på – Der skal klippes en bølge i studenterhuen, hvis studenten hopper i havet, havnen eller søen kun iført sin studenterhue.

Scroll to Top